Den nye McCartney-balletmusik "Ocean's kingdom" kører på CD-maskinen. Og jeg kan mærke at jeg har samme fornemmelse som da "Paul McCartney Liverpool Oratorium" kørte på min daværende CD-afspiller for ca 20 år siden.
Manden er genial - og en af nyere tids aller-aller-største sangskrivere. Men hans 'klassiske værker' er simpelt hen for kedelige. Værket varer ca en time og består af en række indfald og temaer, der bliver trukket ud længere end godt er.Og her har vi nok 'problemet' med McCartney som symfoniker og som skaber af "lang musik". Han er fantastisk i det korte format. Det høres på adskillige Beatles-sange og McCartney-sange fra de sidste 50 år. Men han taber pusten, når musikken strækker sig over længere forløb.
Et andet 'problem' er måske at han har brug for medkomponister og orkestratorer, når han begiver sig ud i symfoniorkester. Og jeg KAN have dem mistænkt for ikke at (turde) give legenden modspil nok.
Det bliver lidt en ørkenvandring...
Jeg glæder mig til at sætte "Rubber Soul" og "Revolver" på CD-afspilleren om lidt...
'BEATLES FOR ALLE – en introduktion til gruppens musik' henvender sig til alle mennesker, der på tværs af generationer og baggrund elsker The Beatles’ musik.
En letlæselig bog, der ikke kræver teoretiske forudsætninger hos læseren.
Bogen fortæller om 'lyden af The Beatles', om deres musikalske udvikling, om partnerskabet Lennon/McCartney og flere generelle emner, der er vigtige for gruppen og dens musik.
Desuden en gennemgang af de 14 officielle Beatles-album med særlig fokus på en lang række udvalgte sange.